Det varme værksted - et iværksætter eventyr

Det hele startede i 2016 hvor Torben havde et næsten tomt køleskab og kun grøntsager. Grøntsagerne blev bikset sammen til gode velsmagende vegetar frikadeller og det blev starten på Torbens iværksætter eventyr. 

Han skabte Delle Kompagniet ApS sammen med Claus, hvor de lavede grønne sunde frikadeller, bøffer og fars af 100% friske økologiske grøntsager og kylling, samt fisk. 
De startede produktionen i Hanstholm, men har siden flyttet fabrikken til Randers, hvor de har ansat flere folk og med deres stegemaskine, kan stege 4000 frikadeller i timen. 

I 2021 gik Aarstiderne og Delle Kompagniet sammen og blev til “Aarstidernes Varme Værksted”. Det er blevet til et spændende udviklingsarbejde, som bliver til en række grønne og smagfulde produkter, produceret i fælleskab med holdet af uddannede slagtere i Randers. Fremtidens farsprodukter skal være langt mere klimavenlige og baseret på grøntsager og bælgfrugter.

Navnet “Det Varme Værksted” spiller fint sammen med “Det Grønne Værksted” som er Aarstidernes grøntsagssnitteri i Barritskov. Her produceres snittet grønt til Aarstidernes kasser, fermenterede lækkerier, som kimchi og kraut, karrypastes og meget mere.

Gulerod økologi

 

“Det er vigtigt for os at lave produkter af høj standart og bruge 100% økologiske og friske råvarer uden pesticider og tilsætningsstoffer, så vi kan lave et kvalitetsprodukt og god mad med hjertet og fornuften” – Claus Westergaard